Øl og chokolade

Møde i Beboerforeningen Solbjerg Haves festlokalder den 7.12.2011

I regn og slud, ølentusiasten skal ud. Den samlede, nye, bestyrelse fra Lokalafdeling København dukkede op i god tid før mødet, så vi kunne sætte borde og stole op, dække borde og få gjort det første af maden klar. 

Anders Kissmeyer, der seneres skulle fortælle om øl og chokolade, men også levere øl til maden, dukkede også op i god tid. Til overflod viste der sig også et par  af hans utvivlsomt mange gode venner, og hjalp Anders med at slæbe øl ind. Stort. 

De vigtigste, medlemmerne, arriverede sandelig også i god tid, således at lokalet blev godt fyldt op, og således at lokalformanden kort efter kl. 18 kunne byde velkommen til de herligt mange, der var mødt op. 

Lokalformanden indledte mødet med at byde alle velkommen og præsenterede den nye bestyrelse, ikke mindst Bodil, der havde sørget for, at vi kunne leje beboerforeningens festlokaler til en fornuftig pris. 

Køkkenregionerne, Bodil og Gert, havde gjort klar med brød, smør, fedt, sild og laks som deltagerne flux kastede sig over med ildhu. Der blev serveret Kissmeyer Beer & Brewings pilsner til, tændt stearinlys og herefter fulgte diverse lækre ting ved buffeten i form af tarteletter, frikadeller, leverposteg med champignon, stærk rullepøllse, flæskesteg, tærter og ost. I mens gik snakken livligt ved bordene, og der blev endda åbnet mulighed for at købe mere øl for de tørstige. 

Efter en kort tisse-/rygepause tog Anders Kissmeyer over med sin fortælling om øl og chokolade. Der var lavet et skema, således at man kunne gøre notater om de første 4 øl og første 4 stykker chokolade, som blev udleveret. Imens blev der diskuteret livligt rundt omkring ved bordene, hvilke stykker chokolade der passede bedst til de udleverede øl. Senere fulgte 4 øl og 4 stykker chokolade mere, og hele processen gentog sig. 

Ind imellem fortalte Anders levende om sin lange karriere i ølverdene, om nogle af de mennesker han var rendt ind i og havde samarbejdet med og selvfølgelig også om de øl vi smagte. Tiden gik imidlertid og vi var nød til at slutte, da klokken var blevet mere end 22.30. Inden oprydningen gik i gang takkede lokalformanden køkkenpersonalet, Bodil og Gert, for deres indsats - her blev der klappet heftigt - takkede Anders for hans gode foredrag, og inden oprydningen var der mulighed for at købe nogle af de smagte øl med hjem. 

Det er mit indtryk at alle havde haft en rigtig rar aften. 

 

Klik på billederne, hvis du vil se dem i stort format.